Loïc Ashcroft – Page 15 – Design interior

«Herre, vi har nu tre egne…» — historien om, hvordan et fremmed barn blev som sit eget.

Åh Gud, vi har nu vores egen lille flok på tre! Anja sætter sig tungt på sofaen, holder sig for hovedet.

I kardiologens ventelokale satte en fremmed sig ved siden af mig: Spurgte, om jeg nogensinde havde været på lejr i Rold Skov – han genkendte mig på den lille modermærke ved øjenbrynetHan trak en lille, rusten nøgle frem fra lommen og sagde, at den åbnede en skjult dør i hospitalets arkade, som kun de, der husker deres barndomsgemme, kan finde.

I venteposten hos kardiologen satte en ukendt mand sig ved siden af mig. I stedet for den sædvanlige

Flygte til verdens ende

Flygte ud til verdens ende – Annemette! Annemette, hører du overhovedet, hvad jeg siger?

Gitte og hendes nye lykke: kærlighed efter et hårdt valgHun fandt endelig modet til at åbne sit hjerte for den uventede, men ægte kærlighed, som havde fundet vej ind i hendes liv.

Jeg mindes dengang jeg som ung kvinde gik igennem livet som en elskerinde. Jeg havde ikke haft held med

Den TavseHan gik videre gennem den regnvåde gade, mens hans tavse hemmelighed voksede som en mørk sky over byen.

Rør mig ikke! Fjern hænderne! Åh! Hjælp, folk! råber pigen højlydt. Freja Nielsen springer til undsætning

Frøken, har du nu virkelig gennemtænkt det her? Signe ser på katten og nikker bestemt. Er du virkelig

Jeg vil have en skilsmisseEfter mange års ubesvarede konflikter besluttede jeg endelig at besøge advokaten for at sætte en stopper for det ulykkelige ægteskab.

Kære dagbog, I aften, da jeg kom hjem til vores lejlighed i Indre By, fandt jeg Signe i spisestuen, hvor

Katten løb på perronen, stirrede alle i øjnene, og gik så væk med en skuffet miav. En høj, gråhåret mand har i flere dage forsøgt at fodre den og lokke den tættere. Han opdagede den fluffy lidende, da han vendte hjem fra forretningsrejse med toget.

Den orange kat løb frem og tilbage langs perronen, stoppede ved de travle passagerer og stirrede ind

– Jeg er ikke her for arven, – sagde han stille. – Det er bare… jeg har savnet det.

Jeg er ikke kommet for arven, sagde han lavmælt. Jeg savnede dig bare. Tove Nielsen stod foran ham, ude

Sjælens land: “Kuffertstemning”

Sjælens Land. Kufferthumør At planlægge en rejse sammen er unægtelig sjovere end at gøre det alene.