Ane Petersen sad på en bænk i hospitalets lille have og græd stille. Hun fyldte otte år, men hverken
Små skridt Hvorfor, min dreng? Hvorfor dig og ikke mig? spurgte Lise Sørensen for sig selv, mens hun
I ventepunkt ved kardiologen sad en fremmed ved siden af mig. I stedet for den sædvanlige goddag lænede
Vi er da ikke fremmede for hinanden Mor, far ringer igen til dig, sagde Steffen og rakte mig telefonen.
Kære dagbog, Jeg vil aldrig glemme den kolde decemberaften, hvor min datter ringede ind i tårer.
Mor! Ikke igen! sagde Rigmor med en grimasse, da hun smækkede toiletlåget i og trykkede på skylleknappen.
Jeg husker den eneste gang, jeg var utros i et ægteskab. Min mand, Morten, ved det stadig ikke, og jeg
Han skubbede hende hårdt ud over dørtræet og smækkede døren i. Sille fløj først på egen inerti, men snublede
Døren gik op, og min svigerdatter trådte ind i mit køkken, som om det pludselig ikke længere var mit hjem.
Da jeg gik ud i entreen for at hente mine sko, lagde jeg mærke til en fremmed jakke på knagen.






