Uncategorized
047
Når har du tænkt dig at flytte, lille Marianne?
*Hey, du…* Hun stod i døren til køkkenet, lænet mod karmen. En kop te i hånden, stemmen ligegyldig
En anspændt stemning herskede i businessklassen. Passagererne sendte fjendtlige blikke mod den ældre kvinde, da hun satte sig på sin plads. Men alligevel henvendte flykaptajnen sig til hende
Der var en anspændt stemning i forretningsklassen. Passagererne sendte fjendtlige blikke mod den ældre
Uncategorized
0215
Lisa, vi tager ikke meget. Pak til os din hjemmelavede kage og et par glas hjemmelavet syltetøj til turen,” sagde Mads med et dovent smil.
“Lise, vi tager ikke meget med. Pak bare din berømte kage og et par glas syltetøj til os,”
Uncategorized
0260
Hvem er I? – En Spørgsmål, der Ryster Dig Ind til Benet!
»Hvem er du?« Astrid stivnede i døren til sin lejlighed og kunne knap tro sine øjne. Foran hende stod
Uncategorized
027
Du er ikke længere min datter.
**Dagbog** *Tirsdag, den 12. oktober* “Du er ikke længere min datter. Hvem han er og hvor han kommer
Uncategorized
021
Olesja hadede alle. Især sin mor.
Birte hadede alle. Især sin mor. Hun var sikker på, at når hun engang blev stor og slap væk herfra, ville
Bedstemor, du burde være i en anden afdeling” – de unge kolleger fnisede, da de så den nye medarbejder. De anede ikke, at det var mig, der havde købt virksomheden.
Bedstemor, du skal nok hen på en anden afdeling hviskede de unge medarbejdere, da de så den nye kollega.
Uncategorized
0143
Åh, hvad så, man snubler da engang imellem – det sker for os alle!
Det var længe siden nu, men hun kunne stadig huske det, som var det i går. “Det var bare et lille
Uncategorized
034
Jeg ville bare finde nye venner
Victoria kunne bedre finde sammen med min mor. Ved du hvad, hvis jeg nu begynder at opremse, hvordan
Følte, at de ikke var glade for, at han atter måtte videre for at finde et nyt skjulested og mad – men hans udmattede, syge krop kunne ikke længere holde ud at blive…
Hun følte, at her var der ingen, der glædede sig over hendes tilstedeværelse, at hun igen måtte krybe