Author: Loïc Ashcroft
Balsalen funklede, som et sted hvor sult ikke burde findes. Krystallysekronerne lyste som stjerner over
Det sidste opkald Allerede fra morgenstunden har Dorte haft en underlig fornemmelse af, at noget snart vil ske.
Han flygtede ikke. Han gik bare hjem. Mandag skulle jeg egentlig aflevere ham tilbage til internatet.
Finde sandheden Lidt forpustet satte Lydia Jørgensen den tomme spand fra sig og strakte ryggen.
Tøfler i munden Bjarne lukkede stille døren bag sig, satte sin computertaske ved siden af skoene og hængte
Ved et velgørenhedsbal i penthouseet på et femstjernet hotel i København stod jeg pludselig med et lille
En morgen vågnede Ulla, mens hendes mand kaldte hende Lærke. Manden trak hende ind til sig, klemte hende
Altid det samme evige, kedelige efterårsregn. Signe Bjerregaard gik gennem gården med sin paraply, som
Min dagbog, oktober Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan hverdagen bare glider, selv når fundamentet
Sommerhuset Nå, februar igen sukkede Anemone Madsdatter. Endnu en februar Og hvad så? sagde Timme Eriksen




