Gaden er smal, lun, og næsten mennesketom. Gamle stenmure fanger aftens sidste gyldne lys. Støv danser
Dagbog, 9. december, 1600 København Jeg, Jens Andersen, kan ikke glemme, hvordan min hustru, Regitze
Landsbybruden Poul Knudsen puffede til mig, da vi stod foran det gamle trætrin til hoveddøren: Nu skal
Rigmor ankommer til eksamensgildet. Det er tredive år siden hun gik ud af skolen, men hun beslutter sig
Hey, du! Så jeg var ude på den regnklædte vej ved Amager i går, lige efter den store bystorm, og pludselig
Jeg venter Mor, jeg ringer tilbage! Jeg smed røret og drejede brat rattet til højre, mens jeg trykkede
Da ambulancen tog mig væk, var det ikke blodtrykket der bekymrede mig. Det var ikke det, at synet blev
Forår for kærligheden Jens Mikkelsen trådte ud af de store, tunge fyldningsdøre, satte hatten på med
**Dagbog 22. november** Den kolde efterårsluft i soveværelset lå som en tyk, tung tåge, som om al samtale
Min mor, Lone, var veninde med en gift mand, og netop fra ham kom jeg til verden. Så længe jeg kan huske




