Design interior – Page 66

MorHun gik langs den stille gade, mens regnen trommede på hendes paraply.

Kristian blev gift 24 år gammel. Hans kone, Lærke, var 22. Hun var det eneste og yngste barnet i en familie

MorHun stod i køkkenet med kaffekoppen, mens hun lyttede til regnen tromme mod ruden.

Karsten giftede sig, da han var fireogtyve. Hans kone, Tove, var toogtyve. Hun var den eneste og yngste

Gå videre, skat. Du kan jo ikke bare stå dér og tude hele dagen.

Gå nu videre, skat. Du kan ikke stå her og græde hele dagen. Den lille pige blev stående. Hun stod ved

Vi giver vores hund vækDen næste morgen stod vi i den lille park, hvor den nye familie allerede ventede med et smil og et hav af godbidder til den nervøse, men håbefulde hund.

**Dagbog, 23. juni 2026** Vi giver hunden væk, sagde manden, da han lagde transportkassen på mit bord

Vi giver hunden vækDen forvirrede terrier, som har været en del af familien i fem år, snuser forsigtigt rundt i den nye ejers have, mens den kigger tilbage med store, håbefulde øjne.

Vi giver hunden væk, sagde manden, mens han satte den lille transportkasse på mit bord, som en kuffert

Så du undgår kattens ånd, eller befri din lejlighedDa natten falder på, mærker jeg en sagte, lunefuld hvisken i væggene, som om den usynlige katteånde endelig har fundet ro.

Så længe kattens ånd ikke er i lejligheden, så smid den ud! råbte udlejeren. Lejligheden, som jeg havde

For at undgå kattens ånd eller befri din lejlighedJeg tændte de gamle røgelseslys, mens jeg hviskede de gamle besværgelser, håbende at katten ville finde ro og forlade mit hjem.

Hej du! Jeg må lige fortælle dig om den skøre uge, jeg havde, da jeg flyttede ind i et lille værelse

«Herre, vi har tre af vores…» — en historie om, hvordan et fremmed barn blev som et eget barnDa hun så hans lille smil, indså hun, at alle grænser mellem fremmed og familie forsvandt i et øjeblik.

3.aug.2026 Kære dagbog, I dag gik som så mange af de dage i den lille gård på landet nær Vordingborg

«Herre, vi har tre egne…» – historien om, hvordan et fremmed barn blev vores eget barnDa han trådte ind i døren med sit smil og øjne fulde af håb, vidste vi straks, at han allerede var en del af vores familie.

Gud, vi har jo vores egne tre! Nanna sank tungt ned på sofaen og greb sig om hovedet. Frederik så på

Misundelse. En fortælling

Misundelse. En fortælling Raisa Simonsen stod ved katederet målrettet, stram, anspændt og nervøs, håret