Fortryllet: En magisk-romantisk fortælling om Igor fra Aalborg, hvis liv med kone, børn og arbejde får en dramatisk drejning, da han møder den fascinerende kollega, Sofie, i en lovende dansk virksomhed – en affære fuld af lidenskab og hemmeligheder, der trækker skæbnetråde mellem kærlighed, jalousi, mystik, og gamle nordjyske koner med evner for det uforklarlige, indtil Igor må vælge mellem fortid og fremtid for at finde fred i hjertet. Fortryllet Engang oplever Henrik en kærlighedshistorie fyldt med magi. Tidligere lever han et roligt
Vi besluttede at besøge mine forældre næsten et halvt år efter brylluppet – jeg vidste, det ville blive en prøve, men jeg anede ikke, hvor hårdt det ville blive: Fra det øjeblik vi trådte ind ad døren i min barndoms landsbyhus, mødte min mor os med kølighed, og min kone Marija, opvokset på Østerbro, blev sat til at rense fisk og vaske op i brøndkoldt vand, mens min mors skarpe ord hang i luften som et ekko af gamle normer – de dage på landet blev et mareridt, hvor min tavshed kun gjorde ondt værre, og da vi vendte hjem til lejligheden i København, indså jeg, at kærlighed ikke kun handler om at tage valg, men om at finde mod til at beskytte den, man elsker, selv over for ens nærmeste familie. Vi har besluttet at besøge mine forældre næsten et halvt år efter brylluppet.Vi beslutter os for, at
Før min skilsmisse passede jeg selv mit barn, men senere fandt jeg en barnepige min eksmands mor.
Arven
En høj og energisk kvinde trådte ud af kupeen og sendte straks alle, der forstyrrede passagerernes ro, væk. Det skal siges, at de selvsikre og robuste mænd straks adlød, som havde det været en ordre. Hun havde gyldne fletninger flettet om hovedet, klare blå øjne og røde kinder. Hun kiggede mod toilettet, og netop derfra kom en lille, spinkel mand med hvidt, dunet hår og et så rørende, barnligt ansigt.
– Nikolaj! Jeg troede, jeg havde mistet dig! Hører larmen, konduktøren tør ikke komme hen. Hvordan har du det dog? Sådan nogle som dig kan så let komme i klemme for ingenting! – udbrød damen.
– Åh, Hanne! Jeg skulle nok klare dem! Hvorfor er du kommet ud, Hannepigen? Du er jo en rigtig dame! – manden smilede forsigtigt og smuttede ind i kupeen.
Damen kastede et blik på mig og et par andre, der kedede sig. Hun så ingen trussel for sig selv eller sin bedre halvdel og forsvandt også.
Senere mødtes vi i spisevognen.
Der var ingen ledige pladser, så jeg satte mig til hendes bord. Hendes mand var ikke til at se. Da damen var færdig med sin bøf og kartofler, sagde hun højlydt:
– Jeg hedder Hanne Andreasdatter. Du kan bare kalde mig Hanne.
– Er du alene? Kommer din mand senere?
– Han slapper af. Han kommer ikke. Jeg har viklet et halstørklæde om hans hals og givet ham tranebærsaft. Kan du tænke dig, tage afsted, og så bliver Nikolaj syg! Sådan noget sløseri. Han løb ud for at klappe tæppet kun iført en trøje. Der skulle jeg have holdt bedre øje! – lød svaret.
– Du elsker ham sikkert højt. Du troede jo det var bøller, og kom ud for at se, om han var okay. Det var dig, der beskyttede ham – og nu taler du også så kærligt om ham! – sagde jeg drømmende.
– Men Nikolaj er faktisk ikke min mand. Han er min arv. Selvom vi bor sammen. Han er stadig i sorg. Hans første kone forlod os for nylig. En sand engel. Så god! – sukke Hanne.
– Hvad mener du? En arv? – spurgte jeg.
Så begyndte Hanne at fortælle videre… Arv En højlydt og rank kvinde stod ud fra kupeen. Hun fejede straks dem væk, som forstyrrede passagerernes ro.
Som 26-årig giftede Eva sig med Mikkel, og to år senere fik de en dejlig lille datter. Det unge par boede i en lejlighed, som Eva havde arvet fra sin mormor. En forårsdag besluttede Mikkels mor, Lone, at renovere sin egen lejlighed grundigt. For at undgå malingslugt og renoveringsrod spurgte hun, om hun måtte bo hos sin søn og svigerdatter imens. Selvom Evas forhold til svigermor var anspændt, gav hun efter for Mikkels bønner og sin egen fredsommelighed—noget, som Lone betragtede som en svaghed. Derfor følte svigermor sig hurtigt hjemme og opførte sig mere som værtinde end gæst, og især Evas morgenmadsvaner blev dagligt genstand for Lones kritik. Eva lod det passere, men satte dog altid grænser for opdragelsen af datteren. Da renoveringen trak ud, og Lone nød livet på en andens regning, fik Eva en idé, efter en bemærkning om hvor besværlig Lones egen svigermor havde været. Hun inviterede Mikkels gamle mormor, Elin, på besøg—og Elins skarpe bemærkninger fik hurtigt Lone til at pakke sammen og skynde sig hjem. Da jeg var 26 år, blev jeg gift med Morten, og to år senere fik vi en dejlig lille datter. Den unge familie
Skade Jytte, hvorfor ser du så træt ud? spurgte naboen. Jeg kan se, at du ikke helt er på toppen for tiden.
“Det er pinligt at date i din alder, far!” – sagde min yngste søn til mig.
Det er ikke nemt at være en 60-årig, enlig mand uden hustru, når børnene for længst er blevet voksne og har fået deres egne familier. Jeg føler mig ensom, men mine sønner forstår det ikke. Tidligere havde vi ikke meget kontakt, men da en ny kvinde kom ind i mit liv – en kvinde, jeg ønskede at dele min alderdom med – begyndte begge mine sønner at kritisere mig for, at jeg kunne føle kærlighed igen.
Min yngste søn og jeg har aldrig rigtig forstået hinanden. Han er en lidt selvoptaget, men godhjertet type, som altid har haft held med pigerne siden teenageårene. Faktisk gik det så vidt, at han – før han fandt sin nuværende, officielle kone og stiftede familie – fik to børn med andre kvinder. Det holder han hemmeligt, for han skammer sig og frygter for sit rygte. Og at jeg, som 60-årig, igen har fundet kærligheden, mener han også, er pinligt.
– Du er jo gammel nu, det er flovt at være sammen med kvinder i den alder, sagde han, da han opdagede, at jeg var lykkelig med en anden end hans afdøde mor. – Slå op med hende med det samme og fokusér på dine børnebørn!
Han tvang mig til at vælge: Enten hans og hans brors familier med børnebørn – eller min nye kærlighed. Det var umuligt at forklare ham mit valg, og vi kunne ikke finde et kompromis, så nu ringer børnene aldrig til mig længere. Den ældste var tidligere neutral, men den yngste hisser ham op, og nu hader de mig begge.
På det seneste føler jeg mere og mere, at jeg svigter mine egne børn ved at vælge en kvinde, jeg holder af. Jeg byttede dem bort for min egen lykke. Min kæreste gør mig glad, men det er ikke nok. Det ville være langt bedre at have familien omkring mig, men jeg ved, at det ikke kommer til at ske. Allerede før jeg lærte hende at kende, havde de ikke lyst til at besøge mig. “Det er pinligt, at du dater nogen på din egen alder, far!” siger min yngste søn til mig.
Efter at jeg mistede barnet, forlod min mand mig for min barndomsveninde, men tre år senere mødte jeg
Min svigerinde og min bror havde spurgt, om jeg kunne passe deres søn. I går aftes befandt jeg mig hjemme
Hvordan forklarer jeg dem, at jeg altså ikke har lyst til at passe mine børnebørn? Hvorfor tror alle
