January 2026 – Page 58 – Design interior

Jeg tager på ferie – jeg passer altså ikke nogen! Min svigermor droppede os, men jeg gav hende igen. Alle familier har deres hemmeligheder eller problemer. Nogle har formueopgørelser, andre kæmper med alkohol eller utroskab, og i andre familier mangler man fælles værdier og interesser. Sådan er det ikke hos os – dog ville alting være perfekt, hvis ikke det var for min svigermor. Længe har jeg forsøgt at komme ud af det med hende, men uden held. Jeg ved, at båndet mellem forældre og børn er tæt, men en svigermor på 37 år – det bliver simpelthen for meget! Min mand og min svigermor har altid deres små hemmeligheder, de hvisker og taler bag min ryg. Jeg får også indtryk af, at min svigermor faktisk ikke bryder sig om vores søn, hendes eget barnebarn. Her er en episode, der for nylig fandt sted i vores familie. Hver sommer tilbringer vores søn næsten hele ferien i mine forældres sommerhus, og min svigermor kan kun have ham en uge eller to. Men i år, på grund af coronavirusset, kunne min mor ikke få ferie, fordi hun arbejder som læge, og min far kunne af helbredsmæssige årsager heller ikke tage sig af sit barnebarn. Jeg kunne ikke få fri fra arbejdet, så vi regnede med min svigermor. Jeg lavede en aftale med hende en måned i forvejen. En uge inden aftalen ringer hun og siger: – Jeg har fået en rejse foræret, så du må selv finde ud af børnepasningen. Jeg blev chokeret og lagde på. Jeg var virkelig frustreret, for der var ingen andre muligheder. Min svigermor ville bare på luksusferie – hendes barnebarn var helt ligegyldig for hende. Senere fandt jeg ud af, at hun ikke havde fået rejsen, men selv havde købt den velvidende, at vores søn skulle være hos hende. Min svigermor bad min mand om at passe hendes drivhus og vande haven, mens hun var væk. Min mand har travlt, så opgaven faldt automatisk på mig. Jeg nægtede dog og sagde: – Du har snydt mig og stukket mig i ryggen. Jeg hjælper dig ikke – du må hvile dig, som du vil. Hvis din have visner, er det ikke min sag. Min svigermor blev selvfølgelig sur, men hun aflyste ikke rejsen. Nu løber jeg rundt og prøver at finde et sted, min søn kan være, mens jeg arbejder. Gjorde jeg det rigtige?

“Jeg tager på ferie, jeg passer ikke på nogen! Min svigermor svigtede mig, men jeg gav hende igen.

Uncategorized

0198

Da mine forældre blev skilt, boede jeg hos min far… Min mor har aldrig tilgivet mig.

Da jeg var femten, gik mine forældre fra hinanden. Det var min mor, Inger, der erklærede, at hun havde

“Lad os lade hende blive her, så må hun klare sig selv! – sagde de, da de smed den gamle kvinde i snemasserne” „Lad hende dø her alene!“ – sagde de, mens de slæbte farmor ud i sneen. Skurke forstod ikke, at karma vender altid tilbage. Valborg Pedersen gik hen mod sin opgang. Pensionisterne på bænken diskuterede bilen, der for nylig var parkeret udenfor. – Hvem tilhører den? – spurgte Valborg. – Vi ved det ikke! – svarede én af damerne. – Den er nok til Maria. Så dyre biler kommer ikke til os gamle. – Det er kun ambulancen, der besøger os! – tilføjede en anden. Naboerne snakkede lidt mere om kommunen og andet sladder. Så kom Maria ud, hende der havde fået besøg af den dyre bil. Hun gik forbi uden at ænse hverken bil eller naboer. Valborg Pedersen skyndte sig hjem. – Valborg Pedersen? – lød det fra en mand i opgangen. – Kan du kende mig? Vi talte sammen forleden. Jeg er din slægtning. – Åh, Anders! – udbrød Valborg, da hun genkendte ham. – Hvorfor sagde du ikke, du kom? Din bil står vel på græsplænen? – Ja, det er min. – Så få den væk, inden folk bliver sure! Hvordan kan du parkere på mine blomster? Slægtningen ilede ud, Valborg gik ind for at lave te. Hun skulle sælge sin lejlighed, og ville ikke have naboerne arvede ødelagt græs. For noget tid siden kom hendes onkel på besøg med sin søn. Senere mistede familien kontakten. Men nu dukkede den unge mand op! Men der var noget ved Anders, Valborg ikke brød sig om. Han røg hele tiden. Ung og allerede gule tænder. Godt han dog hjælper. Hun ville ikke hyre en ejendomsmægler, men give nevøen lidt for arbejdet. Han nægtede dog penge. Valborg stod alene i alderdommen, uden mand eller børn. Hun ville flytte tættere på naturen. Der var en lille have ved huset ude på landet. Så længe hun havde kræfter, ville hun dyrke grøntsager. Om efteråret fandt de en køber til lejligheden. – Nu er det vinter, vi venter med at sælge til foråret, – bestemte Valborg. – Men husene bliver dyrere! – slog Anders fast. – Når det er koldt, kan man tjekke varmen – og der er allerede en køber. Hvad hvis han springer fra? – Jeg har ikke fundet nyt hus endnu! Først det, så kan vi sælge, – svarede Valborg. Anders gik med til det. Han fandt hurtigt flere muligheder. De drog på landet for at se husene, men Valborg blev lidt trist. Alle trængte til renovering. Men med pengene fra lejligheden kunne hun godt få både hus og istandsættelse. Anders forstod sig på byggeri og kunne sige hende, hvad materialer og arbejdsløn ville koste. Han lovede at hjælpe. Valborg bekymrede sig: – Det er vinter. Jeg orker ikke at gå i gang med renoveringer. Jeg ønsker kun et hjem jeg kan flytte ind i med det samme! – Jeg skal nok hjælpe! – svarede den unge mand. Alligevel undrede Valborg sig over, hvorfor Anders havde så travlt med både at sælge og købe. Men hun stolede på, at han ikke kunne tjene noget på det, og var bare glad for hjælpen. Hun valgte hus og de aftalte salgsdag. Køber og notaren kom til tiden. Anders lavede te. Valborg havde svært ved at give slip på sin bolig efter så mange år. Men nu var der ingen vej tilbage – pakken var klar og handlen i gang. – Så er det tid til at flytte! – erklærede Anders efter papirerne var skrevet under. – Helt nu? Jeg har ikke engang pakket mine ting, – protesterede Valborg, men Anders insisterede på, at hun skulle flytte i dag – ellers havde køberen ingen steder at sove! – Okay så, så i dag. Jeg samler bare hurtigt det sidste, – gav Valborg sig. Snart sad de i flyttebilen. Valborg blev træt, gabte og faldt i søvn. Indimellem døs, så hun vejen ud ad vinduet og hørte mændene tale sammen. – Fru, kan du høre mig? – lød Anders langt væk. Hun havde ikke kræfter til at svare. – Lad os bare efterlade hende her, – hørte hun igen næste gang hun vågnede. Alt var i tåger. Mændene efterlod hende i sneen. – Hun dør af sig selv, – føjede Anders til. Valborg gik op for, at hendes nevø havde snydt hende. Han havde nok hældt noget i teen, så hun blev døsig og skrev under på handlen. Med lukkede øjne gjorde hun sig klar til døden. Men en ung kvinde så, hvad der skete. Hun kørte forbi, opdagede bilen i grøften og tænkte, nogen behøvede hjælp. Men så så hun mændene slæbe noget fra varevognen ind i skoven i snevejret. Hun blev mistænksom: hvorfor læsser folk af midt i snestorm? Gemmer de forbrydelser? Hun slukkede lygterne og ventede. For en sikkerheds skyld noterede hun bilens nummerplade. Da mændene var kørt, løb hun derhen, hvor de havde slæbt sækken. Da hun fandt Valborg, mærkede hun pulsen – hun var i live, men bevidstløs. Hendes redningskvinde ringede straks til sin mand. Da han kom, løftede de Valborg ind i bilen. På vejen vågnede hun. – Hvor er jeg? – spurgte Valborg. – Vi fandt dig, – svarede Irene. – Kan du huske, hvordan du havnede i sneen? – Ja. Vi solgte lejligheden. Så fik jeg te med noget i. Anders og en anden slæbte mig ud i sneen. Han ville af med mig! – Må jeg smøre dig med lidt creme? – tilbød Irene. – Der er så rart at være blandt jer, – smilede Valborg. – Så forsvandt jeg ikke helt. Senere anmeldte Irene og hendes familie det til politiet sammen med Valborg. Politiet indledte sag. Irene tilbød Valborg at bo hos dem, indtil lejligheden blev hendes igen – man skal jo have tag over hovedet. Efter et par uger fik Valborg sin lejlighed tilbage. Anders og hans medskyldige blev fængslet for bedrageri. Om foråret solgte Valborg sin lejlighed og købte et lille hus på landet – lige som hun havde drømt om. Der var ikke brug for renovering, og hun gik glad i gang i haven. Om sommeren inviterede hun Irene og hendes mand på besøg – Valborg glemte aldrig den familie, der reddede hende. **Lad os lade hende ligge her – så klarer hun sig nok selv! – sagde de, mens de smed farmor ud i den danske snedrive. De onde mænd vidste ikke, at livet sender bumerangen tilbage**

“Lad hende bare blive her, lad hende selv klare sig!” sagde de, mens de lod den gamle kvinde

Uncategorized

0125

Es lå nogle kvindekjoler på gulvet, og da jeg gik ind i soveværelset, så jeg ham med en anden kvinde…

Der ligger kvindeklæder på gulvet, og da jeg træder ind i soveværelset, ser jeg ham sammen med en anden

Uncategorized

055

David fortalte mig om skilsmissen og gav mig en uge til at finde en ny bolig, og så dukkede mine svigerforældre op.

Dagbog, Her er jeg, sidder alene med tankerne hvirvlende omkring mig. Det var David, der fortalte mig

Uncategorized

0123

Da Tom fortalte sin mor, at hans kone ventede sig, blev Maria henrykt. Hun hentede straks det børnetøj, hun havde gemt i årevis. Men svigerdatterens reaktion chokerede hende dybt – det havde Maria aldrig forventet. I over 32 år havde Maria været en lykkelig mor og boet sammen med sin søn Tom, som arbejdede som leder i et lille dansk firma. Sammen tilbragte de næsten al deres tid, og i weekenderne var deres faste rutine at handle ind på torvet. Selvom Tom syntes, det trak ud, nød Maria at gå rundt mellem boderne og tage sig god tid til at vælge grøntsager, selvom det i et supermarked ville gå dobbelt så hurtigt. De gik også ofte hjem til landsbyen og plejede haven sammen. Det var starten på agurkesæsonen, selvom hverken Maria eller Tom brød sig om hverken agurker eller tomater – de lagde bare syltetøj til venner og familie. Maria glædede sig bare over, at hendes 32-årige søn stadig var tæt på hende. Men så blev idyllen brudt: Tom fortalte: “Mor, jeg skal giftes.” Hans udkårne var en stille og beskeden 25-årig pige, og sammen købte de en lejlighed. Men Maria fik Tom overtalt til, at de kunne bo hos hende og leje den anden bolig ud – ekstra penge kunne jo være rart. Maria følte glæden vende tilbage – trods alt forblev sønnen under samme tag. Men lykkefølelsen skulle ikke vare ved. Tom brugte al sin tid med sin kone, gik ture med hende om aftenen, og snart blev det klart, at parret ventede barn. Maria hentede stolt det gamle børnetøj frem, men svigerdatteren sagde bestemt, at hun selv ville vælge alt til babyen. Da den unge familie havde samlet nok opsparing, flyttede de ud og ind i deres egen lejlighed. Maria blev både skuffet og såret. Hun følte, at hendes søn havde erstattet hende med en yngre kvinde.

Tom fortalte sin mor, at hans kone ventede barn. Gerda blev overvældet af glæde. Hun gik straks hen og

Uncategorized

060

Min svigermor var vidunderlig, indtil hun nægtede at betale for min søns undervisning.

Min svigermor, Gry, var altid en skøn hjælper indtil hun sagde nej til at betale for min søns ekstraundervisning.

Kan du ikke følge med på jobbet? På det seneste er arbejdspresset steget, og han kommer ofte sent hjem – en dansk fortælling om en kvindes kamp for sig selv og sine børn, da sandheden kommer frem.

Har det ikke fungeret på arbejdet? For nylig var der kommet mere at lave, så han kom ofte sent hjem.

Uncategorized

034

En veninde fra mig bor lige ud til havet. Sidste efterår byttede hun sin treværelses lejlighed ud med en etværelses. Først blev jeg overrasket over beslutningen: forholdene i den gamle lejlighed var jo fantastiske, selvom rummene var små! Men da min veninde fortalte mig, hvorfor hun havde gjort det, forstod jeg det hele. – Piger, I tror det ikke, men livet i en etværelseslejlighed er nu ren fred for mig. I ved jo, det er skønt at bo ved vandet! Men hvis man har en flok slægtninge, der bor langt ude på landet og drømmer om én ferie om året ved havet – og det skal helst være gratis… De kommer i flok, ofte uden at give besked. Men hvorfor skulle de det? Vi er jo familie! Vi skal nok kunne klemme os ind. Det var som samlebånd! Min lejlighed var proppet til bristepunktet midt i højsæsonen. Og det er bare fantastisk, at udlejeren (mig!) taget natten på køkkengulvet, ikke? Så jeg skiftede min treværelses ud med en etværelses. Jeg er vild med den og har ikke fortrudt mit valg. På den måde slap jeg af med uønskede gæster. Nu tænker de sig om, før de tropper op. Denne sommer havde jeg kun besøg af min venindes familie og en god veninde, som jeg selv havde inviteret – vi havde ikke set hinanden i evigheder. Familien ringede såmænd, at de kom. Jeg gav dem min nye adresse: De blev ikke engang overraskede over, at jeg var flyttet. Et par timer senere stod de der – fire personer: min kusine, hendes mand og to børn. – Hej, vi er her nu! Da de så, jeg kun havde ét værelse, blev de noget overraskede. – Vi fik at vide, du havde tre værelser! Vi tog børnene med netop af den grund. Jeg sagde, de havde fået galt fat i det. Men de kan da sove på hotel. – Kan din veninde ikke sove på hotel? Vi skal nok klemme os sammen her – vi er jo familie! Jeg fulgte dem hen til hotellet. Jeg har fået nok af fremmede i min lejlighed. Nu lever jeg i fred og nyder roen!

2. oktober Min veninde Lærke bor lige ned til stranden i Aarhus. Sidste efterår byttede hun sin treværelses

Uncategorized

033

Jeg køber kvalitetskalkunkød til mig selv og laver dampede schnitzler, mens han får svinekød, der har overskredet sidste salgsdato.

Jeg køber kvalitetskalkunkød til mig selv og laver dampede bøffer, mens han får svinekød, der er på kanten